Nu skal domstol afgøre Trumps magt i handelskrigen – her ser eksperter faren lure

Donald Trump har i månedsvis buldret og braget med konstante ændringer af toldsatser og tidsfrister. I kulisserne har EU langsomt og kontrolleret forhandlet med USA om en handelsaftale. Søndag landede den endelig. Men mens USA fortsat indgår handelsaftaler med forskellige lande, venter en amerikansk domstols endelige vurdering af, hvorvidt Trump overhovedet har beføjelser til at pålægge told på alle verdens lande i det omfang, han har gjort. Retssagen går i gang i denne uge. Spørgsmålet er i sidste ende, hvor mange beføjelser en præsident kan have til at handle egenrådigt på handelsområdet. Med retssagen og en række andre spørgsmål om fremtidens internationale handel er usikkerheden derfor langtfra udryddet. Sådan lyder det enstemmigt fra lektor Jens Ladefoged Mortensen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og chef for global markedsudvikling i Dansk Erhverv Michael Bremerskov. Principiel retssag I slutningen af maj vurderede tre dommere ved den føderale handelsret i USA, at Donald Trump havde handlet ud over sine beføjelser, da han rullede store dele af sin handelskrig ud. Trump-regeringen var lynhurtig til at appellere dommen. Under et døgn senere gav en appeldomstol grønt lys til handelskrigen, indtil domstolen havde vurderet, om den er enig i, at de generelle toldsatser er ulovlige. I mellemtiden har EU og USA indgået en handelsaftale. Her har EU indvilget i en basistold på 15 procent på langt de fleste varer, der eksporteres til USA. Toldsatsen på stål og aluminium ligger på 50 procent, og EU lover at investere et enormt milliardbeløb i amerikanske våben og energi. På den anden side har EU imidlertid valgt at holde sin »bazooka« af målrettede modangreb i ro og kalder den nye handelsaftale »det bedste, vi kunne få«. Selvom vi stadig har til gode at se, hvad domstolen i USA vurderer, ser Jens Ladefoged Mortensen ikke, at den kommende retssag kommer til at have nogen væsentlig betydning for den handelsaftale, EU og USA har indgået. »De nye handelsaftaler med for eksempel Japan, Storbritannien og EU er ikke forfatningsmæssigt kontroversielle, fordi de ligger inden for rammerne af, hvad der har været gængs brug tidligere,« siger han. Heller ikke Michael Bremerskov fra Dansk Erhverv ser, at USA fra et juridisk perspektiv skulle komme galt afsted med de nye handelsaftaler. »Det er en toldforhøjelse, men den er efter bogen, om end den er voldsom set med europæiske øjne,« siger han. Begge eksperter bemærker, at domstolen vil komme til at behandle, om Trumps toldfremfærd er på juridisk sikker grund. Særligt i forbindelse med Donald Trumps mere aggressive tariffer mod eksempelvis Kina. På et tidspunkt lå toldsatsen på 145 procent. »Der var her, at flere stemmer i kongressen blev bange for, at det ville løbe helt af sporet og sagde, at en præsident simpelthen ikke skal kunne indføre sådan noget på egen hånd,« siger Michael Bremerskov. Argumenterne for toldsatserne er blevet fundet i, at Trump i forbindelse med handelskrigen erklærede økonomisk undtagelsestilstand med henvisning til landets dundrende handelsunderskud. Større bekymringer Når de to eksperter ikke mener, at der er udsigter til, at den nye handelsaftale mellem EU og USA bliver omstødt eller trukket tilbage på baggrund af domstolens vurdering, er det langtfra ensbetydende med, at man kan læne sig tilbage og puste ud. »Principperne for international handel ligger efterhånden i ruiner, så vi har ikke den samme sikkerhedsgaranti, som vi ellers føler, at vi har haft siden Anden Verdenskrig,« siger Jens Ladefoged. Mere specifikt refererer han til det såkaldte »most favorable nation«-princippet, der opstod i forbindelse med etableringen af det internationale handelssystem i 1947. Kort fortalt går det ud på, at hvis ét land har en handelsfordel, er andre lande berettiget til at pålægge en told, så konkurrencefordelen udlignes. Alternativt skal en told godkendes af de medlemslande, der har tiltrådt en given handelsaftale. Med meget særskilte, målrettede og særdeles varierende toldsatser mod nærmest alle lande i verden mener Jens Ladefoged, at disse principper er så godt som sat ud af spil. Nu skal det vise sig, om Donald Trump selv kommer til at overholde de aftaler, han har indgået. »Han kan i princippet godt komme igen om to måneder og sige, at han ikke synes, at europæerne har investeret nok eller købt nok, så der stadig er underskud på handelsbalancen på varehandel. Og så har vi det hele igen. Det her udrydder ikke usikkerheden,« lyder bekymringen. Afgivelsen af løftet om at investere massivt i amerikansk energi og våben er blandt noget af det, der vækker størst bekymring hos Michael Bremerskov. »Jeg har svært ved at se, hvordan det skal effektueres i praksis, at man forpligter sig til at købe for et eller andet beløb amerikanske våben, når vi har frie markedsøkonomier i EU,« bemærker han og når til samme konklusion som Jens Ladefoged: »Så kan vi nemt komme til at stå i en situation om seks måneder, hvor USA kan sige, at de ikke kan se det ekstra indkøb af amerikanske våben, og så har vi problemet på ny,«. Trump har igen og igen vist, at han forhandler i USAs interesser som det første og fremmeste. Og med en ny måde at lave international handel stiller Jens Ladefoged det åbne spørgsmål: »Hvorfor er det, at vi skal tro Donald Trump denne gang?«. https://www.berlingske.dk/oekonomi/nu-skal-domstol-afgoere-trumps-magt-i-handelskrigen-her-ser-eksperter